|
Rejsebrev skrevet af Elna Breinholt, Møllegade 10, 7300 Jelling. Tlf. 9733 1002. E-mail:elnabreinholt@gmail.com
Mit møde med shingon buddhismen.
Fra de første dages indtryk i Kyoto I april og maj i år var jeg i Japan. Jeg har tidl. været i Japan og var bl.a. i Kyoto for 11 år siden. Lige siden har jeg haft en lyst til at komme der igen. Det blev i 2004 jeg tog beslutning om at rejse derover og at sætte en måned af til det. Min trang var at være i Kyoto, sætte mig ned der, trække vejret og sige: nu er jeg her. Efter at beslutningen var taget blev jeg syg. Det tog det meste af 4 uger at komme mig over en bihulebetændelse. Jeg tabte totalt min energi. Lå skiftevis i sengen og på sofaen. Det blev en udrensning uden lige, som om noget gammelt kom ud for at give plads til noget nyt. Kyoto, Japans hjerte. De første dage i Kyoto faldt sammen med påskedagene. Påske begivenhederne var meget i mine tanker, selv om det, man der fejrede, var at kirsebærtræerne stod i fuld flor. Japanerne valfarter til de steder hvor der specielt er mange kirsebærtræer, langs Filosofgangen, omkring helligdomme og i parker, hvor de sætter sig under træerne med deres picnic. Det er så smukt. I det hele taget havde jeg helt glemt hvor smuk en by Kyoto er. Bare jeg bevægede mig ud, foldede der sig scener ud, som betog mig. Templer og helligdomme , munkesang og blomster, japansk mad og behagelig temperatur. Jeg blev omfavnet af renhed, æstetik og venlighed. Jeg nød det i fulde drag. Og lod mig lede af hvad der trak mig og hvad der viste sig helt af sig selv.
Koyasan. Koyasan er et buddhistisk center, som ligger i bjergene syd for Kyoto. Jeg hørte om stedet, medens jeg var i Kyoto. Det har været et buddhistisk center siden 800 tallet, oprettet på det tidspunkt af en munk, som hed Kukai. Koyasan er hovedcenter for en retning indenfor buddhismen som hedder shingon og som er en esoterisk retning. Som dagene gik, kunne jeg mærke, at jeg var tiltrukket af at tage derud for at bo i det tempel, jeg havde hørt om.
Morgenstemning, Muryokoin Muryokoin templet. Jeg tog toget derud. Den sidste del af turen kom vi længere og længere opad. Vidstrakte, storslåede bjergområder foldede sig ud og det sidste stykke til Koyasan foregik med cable-car. Jeg kommer med min bagage ind i tempelgården og bliver hurtig tiltalt af en munk: Er det Elna san? Og så blev jeg ellers hilst velkommen. Han overtog min bagage og der var stillet slippers frem til mig. I en parentes kan jeg lige bemærke, at det jo er utænkelig i Japan at gå ind i et hjem, tempel og andre steder med sko på. Man skifter til slippers.
Inde fra Muryokoin Han førte mig hen til mit rum, et smukt japansk værelse med tatami måtter på gulvet, japanske skydedøre og med malerier på skydedørene ind til andre værelser. Jeg sætter mig på gulvet ved bordet midt i rummet og munken sidder respektfuld med lidt afstand, mens han prøver at finde ud af, hvad jeg har brug for lige nu. Han beder mig blive siddende og lidt efter kommer han og servere en kop te og kage. Han bliver hos mig, mens jeg drikker min te og giver mig forskellige informationer. Da jeg er færdig med teen, viser han mig templets have, bade forhold og the Main Hall. Her møder vi en præst, som tager over og viser mig rummet, hvor der hver morgen kl. 6 foregår en morgen ceremoni. Den er jeg velkommen til at tage del i og ved en senere lejlighed vil han forklare nærmere, hvad der foregår i ceremonien. Da jeg har sundet mig over den varme, venlige og omsorgsfulde velkomst, som gør et dybt indtryk på mig, går jeg en tur ud i byen og kigger mig omkring inden aftensmaden bliver serveret. Dagen afsluttes med at gå i japansk bad og så i seng for at komme op og være med til morgen-ceremonien. Sanja – min indfører i shingon buddhismen. Næste dag er min nysgerrighed virkelig vakt. Jeg har et stort ønske om at møde èn som på engelsk kan fortælle mig noget om dette sted. Mit ønske opfyldes ved at møde Sanja. Hun er kroat, bor i byen sammen med sin mand og begge følger de den praksis, som der arbejdes med indenfor shingon buddhismen og de er begge tilknyttet templet Muryokoin. Hun studerer på det buddhistiske universitetet og tilbyder at vi kan gå rundt sammen den næste dag. Hun vil så vise mig templer m.m. og fortælle om shingon retningen. Det tager jeg med kyshånd imod. Det skal lige siges at der i dag er 120 templer i Koyasan, hvoraf de 50 templer har indkvartering. Der kommer pilgrimme og turister både fra udlandet og rigtig mange fra Japan hertil. Koyasan har i mange århundreder været et centrum, som har haft betydning udadtil på mange områder. Politik, religion, fredsarbejde er blot noget af det, jeg har truffet på. Sanjas forelæsning og rundvisning den næste dag var fantastisk for mig. Tit kan jeg have det sådan at min hjerne slår fra, når der bliver talt meget, men denne dag oplevede jeg, at jeg blev mere og mere klar. Ind i mellem spurgte hun om jeg kunne tage mere, men det blev hen på eftermiddagen inden jeg følte mig så fyldt, at jeg måtte gå med det alene. Visdom-medfølelse-kærlighed Den esoteriske shingon retning har sin rod i vajryana buddhismen, diamantvejen, som arbejder ud fra, at det er muligt at opnå buddha tilstand i dette liv. Sådan som jeg er kommet til at forstå det, er buddha tilstanden en mental tilstand, som betyder at man erkender den højeste sandhed. Der er 2 begreber som er vigtige. Det er medfølelse på den ene side og visdom på den anden side. Disse sider trænes i daglig praksis, og der trænes i at få disse sider forenet i at give til sansende væsener. Det var hvad jeg havde oplevet den første dag i Muryokoin: at blive givet ud fra mine behov. Jeg kom til at oplever, at det at træne medfølelse udvikler en kærlighedsfølelse, som gives videre. I arbejdet med at opnå buddha tilstand arbejdes der indenfor shingon buddhismen med stemmen, kroppen og sindet.
Goma, ildceremoni Muryokoin Ved morgenceremonien foregår der i samme rum, men delvis adskilt fra dem, som sidder og synger, en ildceremoni. Den kaldes Goma og den foretages af en præst, som reciterer skrifter og som i et bestemt ritual afbrænder 108 stykker træ. Træstykker, som er godt og vel fingertykke og ca. 25 cm lange. Det er en meget gammel ceremoni, som stammer fra zoroasterne i Persien. De 108 stykker træ repræsenterer de 108 illusioner, som vi som mennesker er bærere af. Goma symboliserer bl.a. at det er muligt at transformere disse illusioner. Indvielses ceremoni. I de dage jeg var i Koyasan foregik der i èn af hovedtemplerne en indvielsesceremoni, som har at gøre med Taizokai mandalaen. Det var helt naturligt for mig at tage del heri og på forhånd var jeg blevet orienteret om, hvad der ville forgå i ceremonien. Det foregik på japansk, men da vi var i gang oplevede jeg ingen problemer, kun en omsorg for og interesse i at jeg var med. På et tidspunkt i ritualet har jeg bind for øjnene og bliver ført af en munk. Jeg har en bestemt fingerstilling, hvori der er placeret en blomst. Lidt senere bliver jeg bedt om at strække mine arme ud og slippe blomsten og så kan jeg tage bindet væk fra øjnene. Foran mig ser jeg Taizokai mandalaen liggende vandret og blomsten, jeg har givet slip på er landet på buddhaen i midten. I det øjeblik jeg ser det, er der noget dybt i mig, som berøres. Jeg er i Koyasan i 6 dage. Den sidste morgen bliver jeg efter ceremonien inviteret til japansk te hos hovedpræsten sammen med nogle få andre. Under dette uformelle, harmoniske møde oplever jeg 2 gange at have en øjenkontakt ud over det sædvanlige med præsten. Efter mødet er afsluttet og vi har sagt farvel til hinanden, bliver jeg opmærksom på, at jeg er i en tilstand af lykke. Jeg føler mig fuldstændig fyldt op og har en oplevelse af, at formålet med turen er opfyldt. Efter igen at være hjemme, mærker jeg indefra et pres i retning af at tage derover igen her i efteråret, hvor der foregår en indvielsesceremoni, som er knyttet til Kongokai mandalaen. Det er som om det er på min vej.
Elna Breinholt, Møllegade 10, 7300 Jelling. Tlf. 9733 1002. E-mail: elnabreinholt@gmail.com
|
